OM HAU NYLON

Om Hau Nylon

Hau Nylon er en privatejet dansk producent af fletliner og tovværk. På vores fabrikker i Nasva og Laugu i Estland bidrager ca. 100 medarbejdere dagligt med at producere størstedelen af de produkter, som vi leverer til blandt andet fiskerierhvervene, industrien og sejlsporten i hele Europa.

Vores historie

Hau Nylon har produceret fletliner siden 1967, hvor firmaet oprindeligt blev grundlagt i Løgstør af Sigfred Hau - deraf navnet. Sigfred drev Hau Nylon helt frem til 1985, hvor han dengang primært servicerede vobindere. Samme år opkøber Frydendahl virksomheden, og flytter produktionen til Hvide Sande, hvor hovedkontoret i dag er beliggende.

Thomas Frydendahls første butik

Hau Nylon - Estland

I 1993 etablerer Hau Nylon sig i Estland med egen fabrik, hvor der i dag produceres et bredt udvalg af fletliner i mange forskellige syntetiske materialer - herunder nylon, polyester, polypropylene, polyflex, polyethylene og dyneema.

Vi producerer følgende typer fletliner: kryds-, rund-, løs-, spiral-, flad- og dobbeltflettet.

Tråd til reb